Ronnie Atkins gør det igen

Ronnie Atkins, som er Pretty Maid’s forsanger har i det seneste år trods sin kræftsygdom været meget aktiv.

Det er blevet til en del singler, og nu 2 album-udgivelser som solo-artist. Vi har før omtalt Ronnie Atkins “One Shot” som også fik 6 stjerner rent! – Den kunne sagtens have fået 7-8 af slagen uden omsvøb.

Stjerner for nummeret “Make it count”: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ (der var ikke plads de resterende 4 stjerner)

Nu har Ronnie lige begået en af de mest hårrejsende gode albums som hedder “Make it count” – Et fantastisk blandet pop, stille og rock nummer af den helt overvældende solide slags. Vi omtaler i denne artikel kun titelnummeret i albummet for det ville blive til en bog hvis vi skulle rose alle 14 numre i albummet på én gang.

Vi skal kigge meget langt tilbage i kataloget for finde ligenende rock ballader internationalt, og ikke mindst på dansk grund før vi finder et lige så godt komponeret og udført nummer.

I video’en som indledes som en sort / hvid begyndelse med kun Morten Sandager (tidligere keyboardspillere hos Pretty Maids og andre super gode bands) og Ronnie Atkins på Vejle teaters scene.

Det er en utroligt flot intro som får hele følelsesregistret med på noderne, so to speak. Det er en klaver / piano intro med Ronnie Atkin’s karakteristiske sangstemme og en total god melodi. Man bliver revet med fra første sekund og opbygningen er simpelthen genial. Glæd dig til at se når det hele går over i hovednummer og i farver – Det er hæsblæsende godt, så godt at foden ikke står stille, hovedet nikker med og håret flyver rundt 🙂

Se video’en og døm selv!

Musikerne som er med i dette album er ikke desto mindre endnu en genialitet – Der er bl.a ABBA’s gamle live guitarist, og de andre supergode musikere man bør tage et nærlyt til.

Lineup:
Ronnie Atkins: Lead and backing vocals
Chris Laney: Rhythm guitar, keyboards
Allan Sørensen: Drums
Pontus Egberg: Bass
Morten Sandager: Keyboards
Linnea Vikström Egg: Backing vocals
John Berg: Guitars
Olliver hartmann: Guitars
Pontus Norgren: Guitars
Anders Ringman: Acoustic guitars

Den lineup er næsten skræmmende, for ikke alene er de supergode hver især, men i denne konstellation er deres samspil exceptionel god og Ronnie kunne ikke have haft et bedre setup.

Det er musikere som man tydeligt kan høre er “med”, de “spiller” hjertet ud af skjorten for at sige det mildt. Hold da lige kæft hvor er det fedt. Koret med Linnea som den høje pigestemme og de andres velanbragte korstemmer gør også deres til at hele nummeret løftes op til nye højder.

I denne video får Morten Sandager med rette sit navn skrevet i neon som en af Danmarks bedste rock keyboardspillere. Han er også med i projektet “At the movies” som spiller gamle svingere i allerbedste rock stil – Se også dem, for dit ben vil ikke stå stille når du genkender de numre de spillere i deres albums. Chris Laney, hold da kæft .. og Allan Sørensen .. det er jo sindsygt det her!!

Vil du opleve en wow-oplevelse, så er det dette nummer du skal se og gerne dele med alle du kender 🙂

 

Navigate